Forretningsbetingelser

1. Indledning

 

1.1 Hjemmesiden, dukaan.dk varetages af Green Alliance ApS, CVR-nr. 36901101, Vandtårnsvej 62A, 1. e, 2860 Søborg.

1.1. Dukaan.dk er en online shopping-platform med salg af dagligvarer til visiterede borgere, der kræver, at man logger ind som kunde for at kunne handle på platformen, og at man samtidig hermed accepterer nærværende forretningsbetingelser, herunder privatlivspolitik og cookies-politik.
Dukaan.dk forbeholder sig retten til at ændre disse forretningsbetingelser og politikker.

2. Oprettelse som kunde
2.1. For at kunne benytte platformen skal man være oprettet som kunde på forhånd.

2.1.1. Dukaan.dk modtager oplysninger om hver enkelt visiteret borger fra kommunen og foretager på den baggrund oprettelse af den enkelte borger som kunde på platformen.

2.2.  Efter oprettelse kan en kunde handle på platformen med sit unikke brugernavn og adgangskode, som udstedes af Dukaan.dk.

2.3.  Når oprettelse som kunde er sket, vil nærværende forrentningsbetingelser finde anvendelse ved brug af platformen.

2.4.  For at få slettet sin bruger skal den enkelte borger rette henvendelse til den relevante afdeling hos kommunen, som herefter fremsender en ophørsskrivelse til Dukaan.dk, der sørger for at slette borgerens bruger på platformen.

3. Prisvilkår

3.1.   Dukaan.dks priser er vejledende, idet priserne på produkterne kan variere. Det afgørende tidspunkt for fastsættelse af prisen er tidspunktet for pakningen af det enkelte produkt.

3.2   Priserne er altid angivet inklusiv moms og øvrige afgifter og er i danske kroner.

4. Fremgangsmåde ved betaling
4.1.   På Dukaan.dk kan du betale på følgende måder:

–  Betalingsservice: Enhver kunde kan tilmelde sig Betalingsservice, idet Dukaan.dk sørger for at udlevere en blanket til tilmelding til Betalingsservice til hver kunde.

–  Betalingskort: Betaling kan ske med Dankort, Visa, MasterCard og betalinger med disse kort er gebyrfri. De indtastede kortoplysninger gemmes altid sikkert og krypteret i en gateway.

–  MobilePay: Betaling kan ske via MobilePay på Dukaan.dk

–  Indbetalingskort: Efter gennemførelse af en ordre, er det muligt for kunden at betale med et indbetalingskort, der vil blive udleveret til kunden, såfremt denne betalingsmetode ønskes.

5. Bestillings- og leveringsvilkår samt reklamation

5.1   Kunden skal have foretaget sin bestilling senest kl.16 to dage før den ønskede leveringsdag.

Hvis kunden f.eks. ønsker levering om onsdagen, skal kunden have foretaget sin bestilling mandag inden kl. 16.

5.2.   Såfremt en kunde foretager mere end 1 bestilling pr. døgn, opkræves et gebyr på kr. 20 pr. tillægsbestilling.

5.3.   Der udstedes altid en kvittering, når bestillingen er endeligt gennemført af kunden, og på dette tidspunkt trækkes beløbet fra kundens kort, såfremt der er valgt betaling med betalingskort eller MobilePay.

5.4.   Bestilte varer vil blive leveret på den faktisk aftalte leveringsdag.

5.5.  I forbindelse med levering kan Dukaan.dk tage pant med retur, således at pantbeløbet vil blive fratrukket/modregnet i kundens næstkommende ordre.

5.5.1  Såfremt der er reklamationer vedr. leveringer og/eller de leverede varer, bedes kunden straks og senest inden for 24 timer kontakte Dukaan.dks kundeservice på tlf. 31383938, der herefter vil forholde sig til reklamationen.

5.5.2.  Frostvarer og kødvarer tages ikke retur.

5.6.   Hvad angår varer, der ikke er dagligvarer til husholdningens løbende forbrug, gælder en reklamationsret på 2 år iht. dansk rets almindelige regler. Der er dog et forbehold for almindelig slid og ælde eller fejlagtig brug af produkt samt skader påført ved kundens egen adfærd.

 

5.7.  Såfremt kunden skal have penge retur efter en reklamation vil Dukaan.dk returnere pengene til kunden indenfor 3 hverdage. Dette gøres enten ved tilbageførsel af beløbet på det af kunden anvendte betalingskort eller ved en modregning af beløbet på den af kunden næstkommende foretagne bestilling. Alternativt kan kunden anvise en bankkonto ved fremsendelse af sine bankkontooplysninger, hvortil Dukaan.dk overfører pengene, såfremt dette ikke skaber unødigt besvær.

6. Fortrydelsesret

6.1.  Der ydes iht. gældende lovgivning en fortrydelsesret til kunden på 14 dage på alle varer, der ikke er levnedsmidler og varer til husholdninger.

6.2.  Der gælder ingen fortrydelsesret på levnedsmidler og varer til husholdninger.

6.3.  Ved kundens brug af sin fortrydelsesret skal kunden have rettet henvendelse til Dukaan.dk inden for 14 dage fra modtagelse af varerne.
der benytter platformen.

7. Forbehold for tastefejl

7.1.  Dukaan.dk har et gældende forbehold for tastefejl for så vidt angår priser, tekst og billeder.

8. Forbehold for lagerstatus

8.1   Dukaan.dk tager forbehold for, at en vare kan være udsolgt eller udgået af varesortimentet. I et sådant tilfælde kan kunden tilkendegive, at man ønsker en erstatningsvare i stedet i forbindelse med foretagelse af bestillingen. Dukaan.dk vil i så fald bestræbe sig på at finde en tilsvarende vare til samme pris eller billigere. Dette kan dog ikke garanteres.

9. Kontakt til Dukaan.dk

9.1.  Dukaan.dk kan kontaktes på følgende kontaktoplysninger i tidsrummet:

Tlf. 31383938 / E-mail: kundeservice@www.dukaan.dk Mandag til fredag kl. 08:00 til 16:00.

10. Cookies

10.1   Dukaan.dk anvender cookies og andre identifikationsteknologier på platformen til en række formål, bl.a. til at verificere kunder, til at forstå generel online adfærd og huske

brugerpræferencer og -indstillinger, analysere trafikken og tendenser på webstedet og – interesser hos de mennesker, der bruger platformen.

10.2  Du kan vælge, om du vil acceptere cookies eller ej.

10.3  De fleste webbrowsere er som standard indstillet til at acceptere cookies. Hvis du ønsker det, kan du oftest vælge at indstille din browser til at fjerne eller afvise browser cookies. For at gøre dette, skal du følge instruktionerne i browseren, der som oftest findes i menuen „Hjælp“ eller „Indstillinger“.

11. Privatlivspolitik

11.1

Det skal du vide om vores behandling af dine personoplysninger:

  • At Dukaan.dk er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager fra dig.

  • At du er velkommen til at kontakte kundeservice – Telefon: 31383938 – Mail: kundeservice@www.dukaan.dk

  • At formålet med behandling af dine personoplysninger er at levere vores varer til dig samt holde dig orienteret om nyheder og tilbud, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 5 stk. 1 b.

  • At retsgrundlaget (hjemlen) for at vi behandler dine personoplysninger er dit samtykke jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 a, og/eller den indgåede aftale/kontrakt/bestilling jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 b,
    og/eller lovgivning jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 c, og/eller for at den dataansvarlige, eller en tredjemand, kan forfølge en legitim interesse, (medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn) jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen er markedsføring af nye produkter.

  • At personkategorien af de oplysninger vi gemmer, er almindelige (f.eks. navn, adresse), fortrolige (f.eks. CPR-nummer)

  • At vi ikke videregiver eller overlader dine personoplysninger til eksterne modtagere.

  • At vi ikke anvender personprofilering til at træffe automatiske afgørelser, der i væsentlig

    grad kan påvirke personens rettigheder og frihedsrettigheder.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

  • Du har ret til indsigt og berigtigelse, dvs. du kan når som helst se alle dine indtastede data på vores platform og berigtige/opdatere oplysningerne.

  • Du har ret til at anmode om sletning, dvs. du kan få dine personoplysninger slettet, medmindre vi af regnskabsmæssige eller juridiske årsager skønner, at det er nødvendigt at

beholde dem i en længere periode. Oplysningerne slettes senest, når eventuelle

formueretlige krav er forældet.

  • Du har ret til begrænsning af behandling, dvs. du kan styre eventuel begrænsning af

    behandlingen.

  • Du har ret til indsigelse, dvs. du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores

    ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

  • Du har ret til at få overført oplysninger (dataportabilitet). Det betyder, at du til enhver tid

    kan hente eller få tilsendt oplysningerne.

  • Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
  • Klage til Datatilsynet. Hvis du ønsker at klage, vil vi selvfølgelig være glade for at blive orienteret, og gøre hvad vi kan for at gøre dig tilfreds, men du er altid berettiget til at klage direkte til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K. Tlf. 3319 3200 eller e-mail dt@datatilsynet.dk, se evt. mere på www.datatilsynet.dk.
 

12. Øvrige bestemmelser

12.1  Såfremt én eller flere af bestemmelserne i disse forretningsbetingelser bliver uvirksomme eller viser sig uigennemførlige, er parterne forpligtet til at træffe lovlige foranstaltninger, som i videst muligt omfang fører til samme eller tilsvarende resultat.

12.2  Såfremt én eller flere bestemmelser i disse forretningsbetingelser ikke er virksomme eller viser sig uigennemførlige, har uigennemførligheden eller uvirksomheden ikke indflydelse på gyldigheden af de øvrige bestemmelser.

12.3  Enhver tvist mellem Dukaan.dk og andre afgøres efter dansk ret, og værnetinget er Københavns Byret.